Basal genetik
Neden for er givet en meget kort introduktion til basal genetik (arvelighedslære). De vigtigste begreber for at kunne forstå farvegenetik hos heste er forklaret, og det omfatter begræber som allel, locus, homozygot, heterozygot, dominante gener og recessive gener.
Genetiske
betegnelser
Basis arvelighed:
Alle pattedyr arver så godt som to af hver af de gener der findes fra sine forældre; Et sæt gener fra faren og et sæt gener fra moderen.
Allel:
Hvert gen kan findes i flere varianter (mutationer). Selv om der findes 3 eller flere forskellige varianter af et gen vil det enkelte individ kun have repræsenteret to, og de kan godt være ens.
Locus:
Lokationen i DNA'et for et bestemt gen kaldes for locus, og de gener der hører til et locus kaldes alleler. Dvs. for hvert locus er der to alleler.
Gen:
1) arvelig faktor for en egenskab. 2) Et stykke DNA der koder for et protein. For eksempel er gener ansvarlige for hår og kropsfarve ved at producere forskellige typer af melatonin-proteinet
Genom:
Det komplette set af gener og tilhørende regulerende DNA.
Kromosom:
Stort molekyle der indholder DNA (i kompleks med proteiner) i en celle. En hest har 32 par. Et menneske har 23 par.
Homozygot:
Et individ har to alleller for hvert gen, et fra sin mor og et fra sin far. Hvis individet har to ens alleler for et genlocus, er den homozygot for det pågældende gen. Begge forældre har således haft den pågældende variant af det gen.
Heterozygot:
Et individ har to alleller for hver gen, et fra sin mor og et fra sin far. Hvis individet har to forskellige alleler for et locus, er den heterozygot for det pågældende locus. Forældredyrene har således givet hver deres variant af det pågældende gen videre til afkommet.
Dominante, semidominante og recessive gener:
For en genlokation findes som nævnt i nogle tilfælde flere alleler. Findes der flere alleler for et locus, er de normalt ikke lige stærke, sagt med andre ord, er nogle alleler dominerende over for andre alleler. Det allel, der er dominerende, kaldes det dominante allel, og det allel, der undertrykkes, kaldes for det recessive allel.
Hvis hesten er homozygot for en dominant egenskab, kan den kun udvise det dominante træk den dominante allel koder. Er den heterozygot for en dominant allel, det vil sige, at den har et dominante allel og et recessivt for et locus, vil den også altid kun udvise det dominante træk, som det dominante allel koder for. Hvis den recessive allel skal komme til udtryk i individet, skal den være homozygot for dette arveanlæg, det vil sige, at der ikke må være en dominerende allel tilstede på det pågældende locus.
Der er også gener der er semidominante, og det kommer til udtryk ved at de slår delvist igennem hvis hesten er heterozygot for den pågældende egenskab, og egenskaben slår fuldt igennem hvis hesten er homozygot for egenskaben. Fx er creme-genet hos heste semidominant, og hos en heterozygot hest vil hestens farve kun være lidt fortyndet, og hvis hesten er homozygot vil dens farve være maximalt fortyndet af egenskaben.Dominant gene: An allele which is expressed whenever it is present.
Bærere:
Individer som ikke udviser en egenskab, men giver den videre til et afkom kaldes for bærere af den specifikke genetiske egenskab. Dette er karakteristisk for recessive gener.
DNA:
Det molekyle der indeholder det arvemateriale, og som udgør størsteparten af kromosomerne. Det består kun af 4 molekylære enheder (baser) men organiseringen af enhederne er unik for hvert gen og hver art. Et gen er gennemsnitligt 1000 til 2000 baser langt. Hele genomet for hvilken som helst slags pattedyr indeholder omkring 3 milliarder enheder af disse 4 baser.
Mutation:
En genetisk variation i genet der kan forårsage en alternativ forkost af en egenskab hos en art. Dette kan også kaldes en genetisk variant. Mutationer kan identificeres som ændringer i sammensætningen af DNA på et unikt sted.
Proteiner:
Produktet af generne. Generne "oversættes" til proteiner som fungerer som fx enzymer, eller en strukturel del af en celle.
Epistatisk effekt
Nogle gener har indvirkning på andre geners effekt. Når et kan kan påvirke et andet gens effekt er det epistatisk
Basis arvelighed:
Alle pattedyr arver så godt som to af hver af de gener der findes fra sine forældre; Et sæt gener fra faren og et sæt gener fra moderen.
Allel:
Hvert gen kan findes i flere varianter (mutationer). Selv om der findes 3 eller flere forskellige varianter af et gen vil det enkelte individ kun have repræsenteret to, og de kan godt være ens.
Locus:
Lokationen i DNA'et for et bestemt gen kaldes for locus, og de gener der hører til et locus kaldes alleler. Dvs. for hvert locus er der to alleler.
Gen:
1) arvelig faktor for en egenskab. 2) Et stykke DNA der koder for et protein. For eksempel er gener ansvarlige for hår og kropsfarve ved at producere forskellige typer af melatonin-proteinet
Genom:
Det komplette set af gener og tilhørende regulerende DNA.
Kromosom:
Stort molekyle der indholder DNA (i kompleks med proteiner) i en celle. En hest har 32 par. Et menneske har 23 par.
Homozygot:
Et individ har to alleller for hvert gen, et fra sin mor og et fra sin far. Hvis individet har to ens alleler for et genlocus, er den homozygot for det pågældende gen. Begge forældre har således haft den pågældende variant af det gen.
Heterozygot:
Et individ har to alleller for hver gen, et fra sin mor og et fra sin far. Hvis individet har to forskellige alleler for et locus, er den heterozygot for det pågældende locus. Forældredyrene har således givet hver deres variant af det pågældende gen videre til afkommet.
Dominante, semidominante og recessive gener:
For en genlokation findes som nævnt i nogle tilfælde flere alleler. Findes der flere alleler for et locus, er de normalt ikke lige stærke, sagt med andre ord, er nogle alleler dominerende over for andre alleler. Det allel, der er dominerende, kaldes det dominante allel, og det allel, der undertrykkes, kaldes for det recessive allel.
Hvis hesten er homozygot for en dominant egenskab, kan den kun udvise det dominante træk den dominante allel koder. Er den heterozygot for en dominant allel, det vil sige, at den har et dominante allel og et recessivt for et locus, vil den også altid kun udvise det dominante træk, som det dominante allel koder for. Hvis den recessive allel skal komme til udtryk i individet, skal den være homozygot for dette arveanlæg, det vil sige, at der ikke må være en dominerende allel tilstede på det pågældende locus.
Der er også gener der er semidominante, og det kommer til udtryk ved at de slår delvist igennem hvis hesten er heterozygot for den pågældende egenskab, og egenskaben slår fuldt igennem hvis hesten er homozygot for egenskaben. Fx er creme-genet hos heste semidominant, og hos en heterozygot hest vil hestens farve kun være lidt fortyndet, og hvis hesten er homozygot vil dens farve være maximalt fortyndet af egenskaben.Dominant gene: An allele which is expressed whenever it is present.
Bærere:
Individer som ikke udviser en egenskab, men giver den videre til et afkom kaldes for bærere af den specifikke genetiske egenskab. Dette er karakteristisk for recessive gener.
DNA:
Det molekyle der indeholder det arvemateriale, og som udgør størsteparten af kromosomerne. Det består kun af 4 molekylære enheder (baser) men organiseringen af enhederne er unik for hvert gen og hver art. Et gen er gennemsnitligt 1000 til 2000 baser langt. Hele genomet for hvilken som helst slags pattedyr indeholder omkring 3 milliarder enheder af disse 4 baser.
Mutation:
En genetisk variation i genet der kan forårsage en alternativ forkost af en egenskab hos en art. Dette kan også kaldes en genetisk variant. Mutationer kan identificeres som ændringer i sammensætningen af DNA på et unikt sted.
Proteiner:
Produktet af generne. Generne "oversættes" til proteiner som fungerer som fx enzymer, eller en strukturel del af en celle.
Epistatisk effekt
Nogle gener har indvirkning på andre geners effekt. Når et kan kan påvirke et andet gens effekt er det epistatisk