P.R.E.-hestens forben
Længden skal passe i proportion til hestens krop. Hvis de er for lange kaldes hesten for langbenet, og dens tyngdepunkt vil ligge meget højt, hvilket giver ubalance i alle gangarter. Omvendt, hvis benene er for korte vil hesten afvikle korte skridt, og have svært ved øgede bevægelser, men i stedet have tendens til stakato gang (som det ses hos mange mindre ponyracer).
Albuen
Albuens position bestemmes af overarmens position. Albuen må ikke pege indad eller udad, men skal pege samme vej som kropsaksen. Peger albuen indad, bliver den for snæver, og peger den for meget udad bliver den for vid. For snævre albuer akkompagneres ofte med fejl som smal bringe/bryst og udadvendte hove (fransk stillede forben). For vide albuer ses ofte sammen med fejl som løvebryst og indtået hovstilling.
Galleri albue
Albuens position bestemmes af overarmens position. Albuen må ikke pege indad eller udad, men skal pege samme vej som kropsaksen. Peger albuen indad, bliver den for snæver, og peger den for meget udad bliver den for vid. For snævre albuer akkompagneres ofte med fejl som smal bringe/bryst og udadvendte hove (fransk stillede forben). For vide albuer ses ofte sammen med fejl som løvebryst og indtået hovstilling.
Galleri albue
Underarm
Underarmen udgøres af spolebenet, og har facon som en omvendt kegle; bredest for oven og smallere nedefter. Hos den spanske hest, er underarmen muskuløs, og tendens til at være kort. Dette er et signifikant kendetegn hos racen, og det har betydning for den høje og bløde forbensbevægelse. For tiden er der en tendens til at den avles den længere, med en kortere pibe til følge, hvilket har medført at de høje bevægelser i nogle stammer, ikke længere er særlig markant.
Underarmen udgøres af spolebenet, og har facon som en omvendt kegle; bredest for oven og smallere nedefter. Hos den spanske hest, er underarmen muskuløs, og tendens til at være kort. Dette er et signifikant kendetegn hos racen, og det har betydning for den høje og bløde forbensbevægelse. For tiden er der en tendens til at den avles den længere, med en kortere pibe til følge, hvilket har medført at de høje bevægelser i nogle stammer, ikke længere er særlig markant.
Forknæ
Forknæet er et af de vigtigste og mest kritiske led hos hesten. En god anatomisk konformation bidrager til optimal støttefunktion af kroppen, og derfor skal forknæet være lige, bred, dybt og glat.
Forknæet bør følge en lodret linie, og selv en lille afvigelse fra dette giver grundlag for svagheder. Afviger forknæet fra den lodrette linie resulterer i en bøjning forover, bagud, indad eller udad. Når en hest har et knæ der bøjer forover kaldes den for sadelbenet (transcorvo). Hvis knæet gør at benet bøjer bagud kaldes det at den er bukkebenet (corvo). Hvis forknæene går ind af kaldes det for kalveknæet (Rodillas byounas o zambo), og går de udad kaldes det for hjulbenet (hueco de rodillas).
Det er bedst når knæet er glat og tørt. Man skal uden problemer kunne fornemme skelettet neden under, lige så for ligamenter og sener. Huden skal være fin og bindevævet næsten usynligt. “Udfyldte” knæ viser mangel på kraft og energi, og giver et falsk fornemmelse af bredden.
Forknæet er et af de vigtigste og mest kritiske led hos hesten. En god anatomisk konformation bidrager til optimal støttefunktion af kroppen, og derfor skal forknæet være lige, bred, dybt og glat.
Forknæet bør følge en lodret linie, og selv en lille afvigelse fra dette giver grundlag for svagheder. Afviger forknæet fra den lodrette linie resulterer i en bøjning forover, bagud, indad eller udad. Når en hest har et knæ der bøjer forover kaldes den for sadelbenet (transcorvo). Hvis knæet gør at benet bøjer bagud kaldes det at den er bukkebenet (corvo). Hvis forknæene går ind af kaldes det for kalveknæet (Rodillas byounas o zambo), og går de udad kaldes det for hjulbenet (hueco de rodillas).
Det er bedst når knæet er glat og tørt. Man skal uden problemer kunne fornemme skelettet neden under, lige så for ligamenter og sener. Huden skal være fin og bindevævet næsten usynligt. “Udfyldte” knæ viser mangel på kraft og energi, og giver et falsk fornemmelse af bredden.
Forpibe
Piberne på forbenene udgøres af 3. og 4. mellemhåndsknogle. De skal være lodrette, relativt lange, og med en omkreds der passer i proportion til kropsmassen. De skal være tyndhudede, så man let kan fornemme knogler og sener, og med perfekt hæftede sener.
En lodret pibe er en essentiel forudsætning for en god opret stilling af forbenene. Fejl forbundet med pibernes kan korreleres til dem for forknæene, i det knæet primært angiver retning på piben.
I relation til pibens længde så er der en omvendt sammenhæng mellem længden af underarmen og længden af piben: en lang underarm svarer til en kort pibe og omvendt. Derfor, skal underarmen være kort, for at sikre en høj bevægelse, og piben bør være tilsvarende lang.
Bøjesenerne der tydeligt skal kunne ses på bagsiden af piben skal være veludviklede i tykkelse og brede, og separerede fra knoglerne, og skal være formet så bagsiden af piben fremstår lodret.
Den mest udbredte defekt på forpiberne er en indsynkning af senerene (degollado de tendons) øverst på piben (lige under ærtebenet på bagsiden af forknæet), hvilket giver en linie på piben der afviger fra lodret.
Galleri forben:
Piberne på forbenene udgøres af 3. og 4. mellemhåndsknogle. De skal være lodrette, relativt lange, og med en omkreds der passer i proportion til kropsmassen. De skal være tyndhudede, så man let kan fornemme knogler og sener, og med perfekt hæftede sener.
En lodret pibe er en essentiel forudsætning for en god opret stilling af forbenene. Fejl forbundet med pibernes kan korreleres til dem for forknæene, i det knæet primært angiver retning på piben.
I relation til pibens længde så er der en omvendt sammenhæng mellem længden af underarmen og længden af piben: en lang underarm svarer til en kort pibe og omvendt. Derfor, skal underarmen være kort, for at sikre en høj bevægelse, og piben bør være tilsvarende lang.
Bøjesenerne der tydeligt skal kunne ses på bagsiden af piben skal være veludviklede i tykkelse og brede, og separerede fra knoglerne, og skal være formet så bagsiden af piben fremstår lodret.
Den mest udbredte defekt på forpiberne er en indsynkning af senerene (degollado de tendons) øverst på piben (lige under ærtebenet på bagsiden af forknæet), hvilket giver en linie på piben der afviger fra lodret.
Galleri forben:
Forbenets kodeled
Skal være brede, af rundede, tørt, pænt lige og uden blødt væv. Hvis der er galle, ser de deforme ud og får et svampet udseende.
Skal være brede, af rundede, tørt, pænt lige og uden blødt væv. Hvis der er galle, ser de deforme ud og får et svampet udseende.
Forbenets kode
Dette er regionen mellem kodeled og kronrand, hvis primære opgave er at fordele/give efter for det tryk hoven laver mod underlaget.
Det skal være af medium længde, robust, og med en ideel hælnding (mere lodret på forben end bagben).
Længden af koden har særlig indflydelse på den måde trykket er fordelt i resten af benet. Hvis koden er lang og meget strækt (largo de cuartillas) vil snerne bliver overbelastet, og omvendt: hvis de er for korte og lodrette (som en pæl), vil stød fra underlaget ikke absorberes tilstrækkeligt, og det har indflydelse på de led som ligger oven for.
Dette er regionen mellem kodeled og kronrand, hvis primære opgave er at fordele/give efter for det tryk hoven laver mod underlaget.
Det skal være af medium længde, robust, og med en ideel hælnding (mere lodret på forben end bagben).
Længden af koden har særlig indflydelse på den måde trykket er fordelt i resten af benet. Hvis koden er lang og meget strækt (largo de cuartillas) vil snerne bliver overbelastet, og omvendt: hvis de er for korte og lodrette (som en pæl), vil stød fra underlaget ikke absorberes tilstrækkeligt, og det har indflydelse på de led som ligger oven for.
Forbenets hov
Med placering for enden af ekstremiterne, og udgør de hestens kontakt til underlaget. Baghovene er mindre og smallere end forhovene. Forhovene er rundere og mere udfladede end baghovene, og har ligeldes højrere hæle/dragter, en mere konkav sål og en mindre stråle.
Hovene skal være hele, modstandsdygtige, fleksible og elastiske, og med en størrelse der passer i proportion med ben og kropsvolumen. Hvis hoven er smal er fleksibilitet og elasticitet mindskede, og hvis hoven er stor besværliggør det bevægelse og motorik.
Forsiden af hoven bør have samme hældning som koden. Den skal være, glat, kompakt og blank uden furer og revner. Hælene/dragterne skal være tilpas adskilte fra hinanden, og de skal være tydelige og skrånene.
Sålen skal være hvælvet indad, og aldrig flad. Enden af strålen skal være 2/3 af hovens længde.
De fleste hovfejl skyldes ukorrekt hovpleje, men fejl som indtået hovstilling (tåen peger indad), fransk hovstilling (tåen peber udad), bukkehov (hoven er meget stejl) kan være medfødte, og i alle tilfælde vil tåaksen være brudt, dvs. at enten flugter hoven ikke med benet set forfra (indfodet eller fransk hovstilling), eller også flugter hovens vinkel ikke med kodeledet (ses hyppigt ved bukkehov) . Hvis koden er meget kort og stejl, vil hesten ofte også få brudt tåaske, dvs. at vinkel på hov og kode ikke udgør en ret linie. Dette giver ofte en hov der får lidt mere strakte lammeller end i en almindelig hov. Hesten bør beskæres hyppigt, men kompensation for hovvinkel skal man være påpasselig med, da for høje hæle ofte vil gå ud over hestens gang og bevægelsesmønster.
Spanske heste har en tendens til at være snævre bag til i hoven sammenlignet med andre hesteracer, både med og uden sko, og ellers har været passet korrekt med deres hove.
Med placering for enden af ekstremiterne, og udgør de hestens kontakt til underlaget. Baghovene er mindre og smallere end forhovene. Forhovene er rundere og mere udfladede end baghovene, og har ligeldes højrere hæle/dragter, en mere konkav sål og en mindre stråle.
Hovene skal være hele, modstandsdygtige, fleksible og elastiske, og med en størrelse der passer i proportion med ben og kropsvolumen. Hvis hoven er smal er fleksibilitet og elasticitet mindskede, og hvis hoven er stor besværliggør det bevægelse og motorik.
Forsiden af hoven bør have samme hældning som koden. Den skal være, glat, kompakt og blank uden furer og revner. Hælene/dragterne skal være tilpas adskilte fra hinanden, og de skal være tydelige og skrånene.
Sålen skal være hvælvet indad, og aldrig flad. Enden af strålen skal være 2/3 af hovens længde.
De fleste hovfejl skyldes ukorrekt hovpleje, men fejl som indtået hovstilling (tåen peger indad), fransk hovstilling (tåen peber udad), bukkehov (hoven er meget stejl) kan være medfødte, og i alle tilfælde vil tåaksen være brudt, dvs. at enten flugter hoven ikke med benet set forfra (indfodet eller fransk hovstilling), eller også flugter hovens vinkel ikke med kodeledet (ses hyppigt ved bukkehov) . Hvis koden er meget kort og stejl, vil hesten ofte også få brudt tåaske, dvs. at vinkel på hov og kode ikke udgør en ret linie. Dette giver ofte en hov der får lidt mere strakte lammeller end i en almindelig hov. Hesten bør beskæres hyppigt, men kompensation for hovvinkel skal man være påpasselig med, da for høje hæle ofte vil gå ud over hestens gang og bevægelsesmønster.
Spanske heste har en tendens til at være snævre bag til i hoven sammenlignet med andre hesteracer, både med og uden sko, og ellers har været passet korrekt med deres hove.