P.R.E.-hestens hals
Når man forudsætter at halsen på en hvilken som helst hest, skal være i balance med dets højde og dens masse, må man kigge på følgende ting: form, retning, længde, volumen, forening med hoved og krop, og på manen.
Galleri rigtig god racetypisk hals:
Galleri rigtig god racetypisk hals:
Formen på halsen
Formen på halsen er næsten altid slank, med en blød buet overlinje. Hvis denne bue er meget udpræget, kaldes det ”hanekam” eller ”duekam”. Dette opnås hos den arabiske hest da ved en større fleksibilitet allerede fra 2. halshvirvel, mens den spanske hest får buen ved aktion i 3. eller 4. halshvirvel, hvilket får halsbuen til at optræde mere fremhævet over midten af halsen. Hvis halsen er meget buet tæt på hovedet samt lang og tynd, kalder man det ”svanehals”, og det øverste punkt på halsen vil være højere end issen på hesten. Hos hopperne bliver halsen aldrig så stor og buet, som hos hingstene og forbliver tit lige eller pyramideformet.
Halsens underside skal forblive konkav (indadbuet) eller i det mindste lige, men aldrig udadvendt (konveks). Hvis halsens underlinie buer udad samtid med at halsens overline buer indad, kaldes defekten for ”hjortehals”.
Hos nogle heste, kan ses en fortykning af overlinjen på halsen, som tit skyldes en løs fedtkam eller ophobning af fedt. Denne fejl kaldes ”kipkam” (”Gato” på spansk). I den simple udgave af denne grove fejl, forbliver den slappe kam eller forstørrede fedtophobning opretstående, men svajer kraftigt frem og tilbage når hesten bevæger sig. Den slemme udgave af denne defekt er dele eller hele fedtkammen på halsen væltet. Kipkam skyldes en tendens til kraftig fedtophobning i halskammen, og når denne er tilstrækkelig stor, bliver nakkebåndende slappe og kan ikke længere holde fedtkammen oprejst, hvilket medfører at kammen vælter til en af siderne, og det er oftest den side som manen hænger til da den er med til at trække i kammen. Når hesten rides vil nakkebåndende blive strækt ud og fejlen ses knapt så tydeligt. Der er tradition for den overbevisning at en kipkam kan rides væk hvis man når at opdage den inden den vælter, men der er meget delte meninger om det holder vand. En kendsgerning er at når halsen først væltet, kan man ikke rette den op igen.
Både hjortehals og kipkam, er fejl man ifølge den aktuelle regler for den rene spanske hest, må anse som så grove defekter at dyr med disse defekter skal udelukkes fra at deltage i fremtidig reproduktion af racen, da begge defekter er arvelige. Hjortehals kan man som regel se på hesten fra et tidligt tidspunkt, men kipkam kan godt opstå senere i hestens liv, og som reglerne er i dag, får hesten frataget hesten sin kåring, hvis kipkam opstår. Faktisk er det en af de eneste fejl der kan fratage en hest sin kåring, når den først har fået den. I Spanien har det ikke været ualmindeligt at skyde heste med kipkam, og deres afkom hvis de har nået at få nogle. I dag er det desværre ikke ualmindeligt at se disse heste blive solgt ud af landet til uvidende i stedet.
Galleri halsform
Formen på halsen er næsten altid slank, med en blød buet overlinje. Hvis denne bue er meget udpræget, kaldes det ”hanekam” eller ”duekam”. Dette opnås hos den arabiske hest da ved en større fleksibilitet allerede fra 2. halshvirvel, mens den spanske hest får buen ved aktion i 3. eller 4. halshvirvel, hvilket får halsbuen til at optræde mere fremhævet over midten af halsen. Hvis halsen er meget buet tæt på hovedet samt lang og tynd, kalder man det ”svanehals”, og det øverste punkt på halsen vil være højere end issen på hesten. Hos hopperne bliver halsen aldrig så stor og buet, som hos hingstene og forbliver tit lige eller pyramideformet.
Halsens underside skal forblive konkav (indadbuet) eller i det mindste lige, men aldrig udadvendt (konveks). Hvis halsens underlinie buer udad samtid med at halsens overline buer indad, kaldes defekten for ”hjortehals”.
Hos nogle heste, kan ses en fortykning af overlinjen på halsen, som tit skyldes en løs fedtkam eller ophobning af fedt. Denne fejl kaldes ”kipkam” (”Gato” på spansk). I den simple udgave af denne grove fejl, forbliver den slappe kam eller forstørrede fedtophobning opretstående, men svajer kraftigt frem og tilbage når hesten bevæger sig. Den slemme udgave af denne defekt er dele eller hele fedtkammen på halsen væltet. Kipkam skyldes en tendens til kraftig fedtophobning i halskammen, og når denne er tilstrækkelig stor, bliver nakkebåndende slappe og kan ikke længere holde fedtkammen oprejst, hvilket medfører at kammen vælter til en af siderne, og det er oftest den side som manen hænger til da den er med til at trække i kammen. Når hesten rides vil nakkebåndende blive strækt ud og fejlen ses knapt så tydeligt. Der er tradition for den overbevisning at en kipkam kan rides væk hvis man når at opdage den inden den vælter, men der er meget delte meninger om det holder vand. En kendsgerning er at når halsen først væltet, kan man ikke rette den op igen.
Både hjortehals og kipkam, er fejl man ifølge den aktuelle regler for den rene spanske hest, må anse som så grove defekter at dyr med disse defekter skal udelukkes fra at deltage i fremtidig reproduktion af racen, da begge defekter er arvelige. Hjortehals kan man som regel se på hesten fra et tidligt tidspunkt, men kipkam kan godt opstå senere i hestens liv, og som reglerne er i dag, får hesten frataget hesten sin kåring, hvis kipkam opstår. Faktisk er det en af de eneste fejl der kan fratage en hest sin kåring, når den først har fået den. I Spanien har det ikke været ualmindeligt at skyde heste med kipkam, og deres afkom hvis de har nået at få nogle. I dag er det desværre ikke ualmindeligt at se disse heste blive solgt ud af landet til uvidende i stedet.
Galleri halsform
Retning på halsen
Normalt skal halsen have en vinkel på 45° i forhold til vandret, når hesten står normalt og afslappet. Dog er det ikke ualmindeligt at se heste der bærer hovedet meget højt, hvilket resulterer nakken får en meget åben vinkel, og det giver en lavere hastighed når hesten bevæger sig. Halsen på hingste må aldrig være horisontale i deres hældning, men det kan forekomme hos hopper.
Galleri halsretning
Normalt skal halsen have en vinkel på 45° i forhold til vandret, når hesten står normalt og afslappet. Dog er det ikke ualmindeligt at se heste der bærer hovedet meget højt, hvilket resulterer nakken får en meget åben vinkel, og det giver en lavere hastighed når hesten bevæger sig. Halsen på hingste må aldrig være horisontale i deres hældning, men det kan forekomme hos hopper.
Galleri halsretning
Længde på halsen
Halsen skal være af medium længde, og det er bedre den har en tendens til at være lang, en kort, da den virker som en vægtstang under bevægelse og ændring af hastighed. En kort hals ses som en fejl, særlig hvis den samtidig er bred, og med korte halse kommer ofte også andre fejl (fx snæver ganasche, forkert form, lavt ansats), hvorimod en lang hals næsten aldrig disharmonerer.
En defekt der ofte forekommer hos hingste når de bliver omkring 7-8 år er meget kraftig og voluminøs hals, hvilket dels påvirker tykkelsen, dels højden på halsen, både ved basis og ved toppunktet, og med synlig forstørring af akkumuleret fedt på begge sider af halsen, hvilket bryder den harmoniske balance og denne regions morfologi. Hos hopper ses imidlertid en modsat defekt, hvor halsen bliver tynd og svag, som skyldes svind af halsens muskler, nogle gange med indsynkninger på begge sider af halsen til følge.
Galleri halslængde:
Halsen skal være af medium længde, og det er bedre den har en tendens til at være lang, en kort, da den virker som en vægtstang under bevægelse og ændring af hastighed. En kort hals ses som en fejl, særlig hvis den samtidig er bred, og med korte halse kommer ofte også andre fejl (fx snæver ganasche, forkert form, lavt ansats), hvorimod en lang hals næsten aldrig disharmonerer.
En defekt der ofte forekommer hos hingste når de bliver omkring 7-8 år er meget kraftig og voluminøs hals, hvilket dels påvirker tykkelsen, dels højden på halsen, både ved basis og ved toppunktet, og med synlig forstørring af akkumuleret fedt på begge sider af halsen, hvilket bryder den harmoniske balance og denne regions morfologi. Hos hopper ses imidlertid en modsat defekt, hvor halsen bliver tynd og svag, som skyldes svind af halsens muskler, nogle gange med indsynkninger på begge sider af halsen til følge.
Galleri halslængde:
Halsens forening med hoved og krop
Halsen forbindes med hovedet ved struben, og den bør være af medium længde og ikke for kød/fedtfyldt, hvilket giver det bedste udgangspunkt for bevægelighed. En meget kort strube er næsten altid forbundet med underhals (konveks linie), hvilket sjældent giver et korrekt siddende hoved.
Forening af halsens basis med rygkammen skal have blød overgang, med en kontinuert overlinie. En fejl er hvis hesten er indsunket i overgang fra hals til mankestykket (kaldes for øksehug). Ligeledes skal forning af halsen til skulderen have en blød overgang. Forening af halsens underlinie med brystet skal være højt, og danne en tydelig vinkel. En lavt ansat hals før hesten tungere på forparten.
Galleri halsforening:
Halsen forbindes med hovedet ved struben, og den bør være af medium længde og ikke for kød/fedtfyldt, hvilket giver det bedste udgangspunkt for bevægelighed. En meget kort strube er næsten altid forbundet med underhals (konveks linie), hvilket sjældent giver et korrekt siddende hoved.
Forening af halsens basis med rygkammen skal have blød overgang, med en kontinuert overlinie. En fejl er hvis hesten er indsunket i overgang fra hals til mankestykket (kaldes for øksehug). Ligeledes skal forning af halsen til skulderen have en blød overgang. Forening af halsens underlinie med brystet skal være højt, og danne en tydelig vinkel. En lavt ansat hals før hesten tungere på forparten.
Galleri halsforening:
Manen
Manen skal være lang, tyk, bølgende og silkeagtig, hvilket primært gælder for hingste. Meget kraftigt, tykt og groft hår, og for lidt hår er ikke korrekt for den spanske hest. For hingste skal manen helst ligge på den venstre side af halsen
Galleri man:
Manen skal være lang, tyk, bølgende og silkeagtig, hvilket primært gælder for hingste. Meget kraftigt, tykt og groft hår, og for lidt hår er ikke korrekt for den spanske hest. For hingste skal manen helst ligge på den venstre side af halsen
Galleri man: