P.R.E.-hestens hoved
Hovedet spiller sammen med nakken en vigtig rolle for hestens funktionalitet, på grund af dets placering foran kroppen. Det bruges som en slags ror til at holde balancen i de forskellige gangarter, særlig når hesten bevæger sig hurtigt, og derfor har det stærkt indflydelse på hestens bevægemønster. En simpel fejlplacering af hovedets vægt til højre, venstre, op eller ned er nok til at forskyde hestens tyngdepunkt så meget at fx et af dyrets ben overbelastes i forhold til de øvrige.
Ud over hovedets funktion under bevægelse, har hovedet en fundamental mission, nemlig som etnisk diagnose af hestens race, for netop hovedet er nok det der har det største antal forskelligheder fra race til race, i tæt sammenhæng med resten af kroppen. Netop for den spanke hest tages der ofte udgangspunkt i at den skal være så modsat af den arabiske hest så muligt, og det gælder særlig hovedet. Arabiske træk er noget af det mindst velsete og neddømmes.
Desuden skal en hoppe have et mere feminint udtryk og en hingst et mere maskulint udtryk. Når man ser på hovedet alene bør der ikke være tvivl om hestens køn.
Galleri hoved:
Ud over hovedets funktion under bevægelse, har hovedet en fundamental mission, nemlig som etnisk diagnose af hestens race, for netop hovedet er nok det der har det største antal forskelligheder fra race til race, i tæt sammenhæng med resten af kroppen. Netop for den spanke hest tages der ofte udgangspunkt i at den skal være så modsat af den arabiske hest så muligt, og det gælder særlig hovedet. Arabiske træk er noget af det mindst velsete og neddømmes.
Desuden skal en hoppe have et mere feminint udtryk og en hingst et mere maskulint udtryk. Når man ser på hovedet alene bør der ikke være tvivl om hestens køn.
Galleri hoved:
Ører
Ørene på den spanske hest er meget mobile, af medium størrelse, og de må hellere være store end for små. Særlig hos hopperne er der en tendens til større ører, og for begge køn er der en positiv korrelation med hovedets profil og længden af ørerne. Jo længere hoved des længere ører, hvilket alt i alt givet et fuldendt billede af et velproportioneret hoved. Dog ses der særlig hos hopper en fejl kaldet ”æselører”, som er overdrevent lange ører, hvilket, sammen med underudviklet muskulatur i dette område, forhindrer ørerne i at bevæge sig ordentligt, eller de falder ud af pga. deres vægt alene, hvilket også anses som en fejl, der kaldes ”nedadvendte ører”. For små ører, og for lange smalle ører neddømmes også.
Ørerne skal være placeret ca. så langt fra hinanden som selve længden af øret, og er lavere ansat end hos andre racer (ansat knapt så højt på hovedet, men mere fremme på hovedet). Er ørerne for tætsiddende kaldes det for ”hareører”. Set for fra, skal ydersiden af øret bue let indad, og mødes med indersiden tæt på spidsen. Ørespidsen skal være stump, aldrig ”spids”, som fx hos araberen, hvilket anses for en fejl. Set fra siden, må ørespidsen ikke bue bagud, men skal følge den retning resten af øret har. Tilmed skal øret være bredest ved roden og blive jævnt smalere mod ørespidsen.
Galleri ører:
Næseryg
Denne region afgrænses af pande, næsebor og kæbe. Hos den spanske hest er denne region alt andet end kødfuld, men glat og fin, og det skyldes to ting: først og fremmest fordi at næsebenet er smallere og mere markeret end hos andre racer, og fordi hud og muskler som dækker det er fine. Denne region er bestemmende for hvor stor eller lille længden af hovedet får som helhed. Næseryggen skal være lige til subkonveks, og kurven fra pande til mule bør bue mindst ved panden og tiltage lidt i sin krumning mod mulen
Øjne
PRE-hestens øjne skal være store, med et livligt blik, venlige og fredfyldte, og de er lavt ansat og klart separerede fra øreregionen og da ”udstående øjne” ikke er velset, skal de altid ligge dybere end hovedets kontur. Øjnene skal have en trekantet facon, i modsætning til araberhestens øjne som er runde. Store runde øjne er en fejl, og betegnes ”okseøjne”. De skal være mørke, og det anses for en fejl med udpræget hvid sclera. Denne fejl kaldes ”vilde øjne”, selv om det ikke indikerer at der er noget galt med temperament, eller med synet. En anden fejl er små, hældene øjne, hvilket betegnes ”griseøjne”.
Galleri øjne:
Denne region afgrænses af pande, næsebor og kæbe. Hos den spanske hest er denne region alt andet end kødfuld, men glat og fin, og det skyldes to ting: først og fremmest fordi at næsebenet er smallere og mere markeret end hos andre racer, og fordi hud og muskler som dækker det er fine. Denne region er bestemmende for hvor stor eller lille længden af hovedet får som helhed. Næseryggen skal være lige til subkonveks, og kurven fra pande til mule bør bue mindst ved panden og tiltage lidt i sin krumning mod mulen
Øjne
PRE-hestens øjne skal være store, med et livligt blik, venlige og fredfyldte, og de er lavt ansat og klart separerede fra øreregionen og da ”udstående øjne” ikke er velset, skal de altid ligge dybere end hovedets kontur. Øjnene skal have en trekantet facon, i modsætning til araberhestens øjne som er runde. Store runde øjne er en fejl, og betegnes ”okseøjne”. De skal være mørke, og det anses for en fejl med udpræget hvid sclera. Denne fejl kaldes ”vilde øjne”, selv om det ikke indikerer at der er noget galt med temperament, eller med synet. En anden fejl er små, hældene øjne, hvilket betegnes ”griseøjne”.
Galleri øjne:
Mule
Læberne skal være tynde og elastiske. Overlæben skal være længere end underlæben, så den lige nøjagtig når lidt længere ud, hvilket medvirker til at mulen får et tilspidset udseende. Dog er det en fejl hvis overlæben for lang, hvilket kaldes ”papegøjemund”. En anden defekt er hvis overlæben har et indhak i midten (haremund). Underlæben skal sluttes fast op til overlæben; en hængende læbe er også en fejl, lige som slab mulehud, dog ses dette hyppigt hos ældre heste og kan ikke her siges at være direkte en fejl, men det må ikke forekomme hos unge dyr.
Længde af læberne op til mundvigene skal være medium længde, og de skal tilmed være lige og må ikke forme en kurve. Både for lange og for korte læber er en fejl der bør elimineres. For korte læber kan gøre det svært at få et bid tilpasset korrekt.
Næseborene udgør and anden særlig racekarakteristik for den spanske hest. I modsætning til andre racer, som har runde næsebor set for fra, og en ret vinkling set fra siden, skal den spanske hest have lange næsebor set for fra, og med en tendens til at lave en linie parallel med profilen af mulen. Denne type næsebor giver ingen vejrtrækningsproblemer, da de har stor elasticitet. Pladsen mellem næseborene og overlæben er større end hos andre racer, hvilket giver en fornemmelse af at hovedets nederste del er forlænget.
For mulen er der en korrelation mellem hovedets profil og placering eller form af muleregionen. Hvis hesten har en høj grad af sub-konveks profil, er mulen længere at enden af mulen er spidsere, hvilket giver den klassiske mule med et lidt struttende udseende. Når hovedet har en mindre sub-konveks profil, er mulen kortere, mere rundet og har mere volumen, uden at den bliver stor og grov (kalvemule), hvilket anses for en fejl. Mange skimlede spanske heste får kødfarvede pletter på læber og næsebord og ved øjenområdet, hvilket skyldes depigmentering og er en konsekvens af at hesten skimler.
Kinden, som er en fortsættelse af overlæben skal være fast, og danne en tydelig vinkel ved overgangen til den forreste del af kæben.
Galleri mule:
Læberne skal være tynde og elastiske. Overlæben skal være længere end underlæben, så den lige nøjagtig når lidt længere ud, hvilket medvirker til at mulen får et tilspidset udseende. Dog er det en fejl hvis overlæben for lang, hvilket kaldes ”papegøjemund”. En anden defekt er hvis overlæben har et indhak i midten (haremund). Underlæben skal sluttes fast op til overlæben; en hængende læbe er også en fejl, lige som slab mulehud, dog ses dette hyppigt hos ældre heste og kan ikke her siges at være direkte en fejl, men det må ikke forekomme hos unge dyr.
Længde af læberne op til mundvigene skal være medium længde, og de skal tilmed være lige og må ikke forme en kurve. Både for lange og for korte læber er en fejl der bør elimineres. For korte læber kan gøre det svært at få et bid tilpasset korrekt.
Næseborene udgør and anden særlig racekarakteristik for den spanske hest. I modsætning til andre racer, som har runde næsebor set for fra, og en ret vinkling set fra siden, skal den spanske hest have lange næsebor set for fra, og med en tendens til at lave en linie parallel med profilen af mulen. Denne type næsebor giver ingen vejrtrækningsproblemer, da de har stor elasticitet. Pladsen mellem næseborene og overlæben er større end hos andre racer, hvilket giver en fornemmelse af at hovedets nederste del er forlænget.
For mulen er der en korrelation mellem hovedets profil og placering eller form af muleregionen. Hvis hesten har en høj grad af sub-konveks profil, er mulen længere at enden af mulen er spidsere, hvilket giver den klassiske mule med et lidt struttende udseende. Når hovedet har en mindre sub-konveks profil, er mulen kortere, mere rundet og har mere volumen, uden at den bliver stor og grov (kalvemule), hvilket anses for en fejl. Mange skimlede spanske heste får kødfarvede pletter på læber og næsebord og ved øjenområdet, hvilket skyldes depigmentering og er en konsekvens af at hesten skimler.
Kinden, som er en fortsættelse af overlæben skal være fast, og danne en tydelig vinkel ved overgangen til den forreste del af kæben.
Galleri mule:
Kæbe
Den forreste line på kæben bør ikke være runde men danne en stump vinkel. Den skal være stærk, velmarkeret og muskulaturen må ikke være for tydelig. En kødfyldt meget muskuløs kæbe med rigeligt hud/bindevæv, er ikke velset. Huden skal være fin og hårene korte.
Den bagerste del af kæben (ganaschen), bliver som regel smalere jo mere konveks profil og længere hoved hesten har. Det er både en fejl hvis ganaschen er for bred, eller hvis den er for small. Hvis den er for smal har hesten mindre bevægelsesfrihed, og hesten vil have svært ved at søge til bidet når den rides, og hvis den presses til at forme sin hals og hoved i holdning, vil den få besvær med at trække vejret. Omvendt vil hesten, hvis ganaschen er får bred/åben, let komme bag bidet når den rides, hvilket også vil give den vejrtrækningsbesvær.
Galleri kæbe/ganache:
Den forreste line på kæben bør ikke være runde men danne en stump vinkel. Den skal være stærk, velmarkeret og muskulaturen må ikke være for tydelig. En kødfyldt meget muskuløs kæbe med rigeligt hud/bindevæv, er ikke velset. Huden skal være fin og hårene korte.
Den bagerste del af kæben (ganaschen), bliver som regel smalere jo mere konveks profil og længere hoved hesten har. Det er både en fejl hvis ganaschen er for bred, eller hvis den er for small. Hvis den er for smal har hesten mindre bevægelsesfrihed, og hesten vil have svært ved at søge til bidet når den rides, og hvis den presses til at forme sin hals og hoved i holdning, vil den få besvær med at trække vejret. Omvendt vil hesten, hvis ganaschen er får bred/åben, let komme bag bidet når den rides, hvilket også vil give den vejrtrækningsbesvær.
Galleri kæbe/ganache: